Storslået album med afdæmpet rock
Af Charlotte Eilsø, Jyske Vestkysten Anmeldelse *****
HAIKU:
»Mondo«. Her tror man, at man skal lægge øre til et gængs rockalbum. Og så serverer danske Haiku en overraskende perlerække af storslåede, afdæmpede rockkompositioner på sit nye album »Mondo«. Albummets 11 numre er et langt eventyr om prinsen, der bliver konge og gift med den unge, skønne kvinde, der føder sønnen Mondo, mens de er på flugt fra kongen. Dramatik og poesi er der masser af på albummet, og historien og teksterne er skrevet af Sokoma, der også selv lægger stemme til de fleste numre. Og den gør forskellen. Som en blanding af Leonard Cohen og Neil Diamond fascinerer han lytteren med sin dybe, sprøde stemme. Et absolut lækkert album, som man kun kan falde i svime over.
Alt for Damerne:
Til Kamp mod ondskaben ***
Haiku: mondo er fantasy omsat til musik.
Og først ved man ikke, hvad man skal stille op med dette meget udanske musikepos-album, som Henrik Hytteballe har komponeret. Men Ganske langsomt sniger stemningerne, der visse steder minder om Pink Floyd, andre steder om Dire Straits og andre igen (lidt for meget) om wellness-newage, sig ind på én. Samlet udgør sangene den dramatiske historie om kongesønnen Mondo, der må bekæmpe Shackadon og ender I dillemmaet: Kan man bekæmpe ondskaben uden selv at blive ond. Tekster og bærende fortælling er skrevet af Sokomo, som også synger. Og sikken en stemme! Den bærer fyldigt igennem på de numre, hvor musikken star en anelse stille. Ham vil man gerne have til at fortælle godnathistorier.
Dop
Geiger skrev bl.a.:
Mondo så tydeligt er britisk i sin grundtone, alene understreget af, at alt foregår på engelsk, En sang som ”Sandolin Avenue” er i hvert fald som taget ud af Bryan Ferrys sangbog, en i øvrigt smuk sang, Ferry slet ikke ville skamme sig over at have skrevet. Det er også tydeligt, at Pink Floyd tiltaler både komponist og guitarist. Teknisk set kan man næsten ikke andet end fryde sig over produktionen, der ikke bare er knivskarp, men også perfekt afstemt i forholdet mellem musik og vokal; sidstnævnte står forbilledligt og fænomenalt tydelig midt i lyden, ganske som det sig hør og bør for genren.
